Sitemap
Tilbage til forsiden

Profil

 

Det startede d. 1. marts i 1988. Allan Thomsen købte sammen med hustruen Linda Thomsen et lille vognmandsfirma i Nørhå. I starten var det slet ikke et fuldtidsarbejde. Den største opgave i firmaet, som fik navnet Vorupør Vognmandsforretning, var at køre frisk fanget fisk fra Fiskercompagniet i Vorupør til fiskeauktion i Hanstholm – og det var overstået omkring middag. Allan Thomsen supplerede så op med det tømrerarbejde, han oprindeligt er uddannet til. I øvrigt i faderens byggefirma.
 
Siden starten i 1988 er der imidlertid sket meget. Udgangspunktet med at køre frisk fanget fisk er, som alle med et kendskab til fiskeriets udvikling i Vorupør kan regne ud, forsvundet hen ad vejen. Til gengæld er der så kommer en masse andre forretninger til. Fritidsfirmaet er blevet til fuldtidsbeskæftigelse – og ikke bare for Allan Thomsen, men også for yderligere 5 mand.
 
I dag løser firmaet alle små og store opgaver. Er det en VVS mand eller en kloakmester, man har brug for, er det ikke noget problem. Et læs sand til sandkassen eller en portion grus til gårdspladsen er også noget, firmaet er leveringsdygtigt i. Har man noget, der skal køres fra A til Z, er det selvfølgelig også muligt – og skal der graves, så er Allan Thomsen den rette til alle opgaver, store som små. Har man brug for en åben eller lukket container til det ene eller det andet, er det også en vare i forretningen.

En meget vigtig del af virksomheden ligger i den mere tunge ende af Kloak – og VVS-området, hvor der løses opgaver for Vorupør Vandværk, Vorupør Kraftvarmeværk og Thisted Kommune. Men der løses selvfølgelig også opgaver for erhverv og private. Forholdene omkring feriehuse og helårshuse ude i klitrækkerne er ikke helt normale – og noget af det Allan Thomsen har ekstra stor erfaring med, er kloakering på steder, hvor der er høj grundvandsstand. Her er der virkelig tale om et speciale for virksomheden.
 
Vi er pt. godkendt/autoriseret til:
 
- Autoriseret kloakmester
- Godkendt spa og pool kontrol
- Godkendt renovatør
- Godkendt til nedtagning og bortskaffelse af udvendige asbestholdige materialer
- Godkendt til at arbejde med polyuretanskum og gummi fuger
- Godkendt til modtagning og behandling af jord fra områdeklassefiseringer

- Opsætning/udlejning af alle former for bukke og rullestillads

Dansk Byggeri
DTL
Thy vogmandsforretning
DS håndværk & industri

Allan Thomsen  ♦  Toosholmvej 5  ♦  7700 Thisted  ♦  Tlf: 24 24 74 10  ♦  Mail: allanthomsen@privat.dk